Zen/ Chen & Buddhisme.

Min oprindelige interesse for buddhisme opstod nok i gymnasiet enten hos min dansk-/ filosofi-lærer eller hos min religionslærer, det kan jeg ikke helt huske. I al fald synes jeg det er en spændende religion, som kan sætte nogle ting i perspektiv da man i Zen-buddhismen ser anderledes på mange ting. Hvilket nok er bedst illustreret i koaner, som er små paradoksale sætninger/ vers man skal finde en løsning på - f.eks.: Vi kender alle lyden af to hænder der klapper, men hvordan lyder det når en hånd klapper?. Løsningen vil man finde under langvarig meditation....

Her er en række andre koaner, digte og citater som har med Zen at gøre:

"En dag tørrede jeg alle begreber væk fra mit sind. Jeg opgave alle ønsker og alt begær. Jeg forkastede de ord, hvormed jeg tænkte, og opholdt mig i stilheden. Jeg følte mig en smule sær tilmode - som om jeg blev ført ind i noget, eller som om jeg rørte ved en magt ukendt for mig... og pst! Jeg gik derind. Jeg kom uden for mit fysiske legemes grænser. Jeg havde naturligvis min hud som hylster, men jeg følte, jeg stod midt i kosmos. Jeg talte, men mine ord havde mistet deres mening. Jeg så folk komme hen imod mig, men alle var de den samme mand. De var alle mig selv! Jeg havde aldrig før kendt denne verden. Jeg havde troet, at jeg var skabt, men nu må jeg forandre mening: Jeg blev aldrig skabt, jeg var kosmos, intet individ Hr. Sasaki eksisterede."

-- Sokei-an Sasaki, "The Transcendental World, Zen" vol. I, no.5. First Zen Institute of America, New York, 1954.

"Engang var Ma-tsu og Po-chang ude at spadsere, da de så nogle vildgæs flyve forbi.
'Hvad er det?' spurgte Ma-tsu.
'Det er vildgæs' sagde Po-chang.
'Hvor flyver de hen?' spurgte Ma-tsu.
Po-chang: 'De er allerede fløjet bort.'
Pludselig greb Ma-tsu Po-chang i næsen og drejede og kneb den, så han skreg af smerte. 'Hvordan kunne de nogensinde være fløjet bort?' råbte Ma-tsu.
I det øjeblik skete Po-changs oplysning.

-- Watts, Allan W., "Zen-buddhismen", Borgen 3.opl 1983.

Blomsterne visner, når vi er kede af at miste dem.
Ukrudtet kommer, når vi hader at se det vokse frem.

Bjerget Lu i tåge og regn. Floden Che ved flodtid.
Om jeg ikke havde været dèr, da ingen hvile fra længslens smerte!
Jeg gik der og vendte tilbage - Det var ikke noget særligt:
bjerget Lu i tåge og regn. Floden Che ved flodtid.

Før jeg havde studeret Zen i tredive år, så jeg bjerge som bjerge og vande som vande. Da jeg nåede frem til en dybere viden, kom jeg til det punkt, hvor jeg så, at bjerge ikke er bjerge og vande ikke er vande. Men nu da jeg har vundet frem til, hvad de virkelig er, er jeg kommet til ro. For det betyder netop, at jeg ser bjerge igen som bjerge og vande som vande.

-- Ch'ing-yüan, "Ch'uan Teng Lu".

Det navnløse er oprindelsen til himmel og jord.
Navngivningen er moderen til titusinde ting.

Du kan ikke nå det ved at tænke dig om.
Du kan ikke søge det ved ikke at tænke dig om.

-- ukendt.

opdateret 30.01.2001 <tietze@mail.dk>

[indhold / validér / top]