"Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og Hvorfor? Fordi man kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdeligt let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting - sig selv. Thi har jeg vovet forkert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele - og taber mig selv!"

- Søren Aabye Kierkegaard: Sygdommen til Døden (s.92m). København: Gyldendal, 1991.