|
Opgradering af Flysurfer Psycho2 produceret før september 2004
Der er fire ting som er ændret på senere modeller - (1) centerlinen er udskiftet til en kraftigere, (2) "selvmordsløkkerne" er gjort svagere, (3) C8-bridle line taget af og endelig er (4) begge WAC-mutationsliner delt op i tre linestykker:
- (1) Kraftigere 600kg centerline
- Den ellers temmeligt kraftige grå centerline, som skulle have en brudstyrke på 500kg havde det med at knække efter et halvt års brug. Derfor er den på nyere modeller udskiftet til en sort line med sok der har en brudstyrke på 600kg. Hele molevitten kan bestilles hos Marc Munzer @ goextreme.dk eller direkte hos Flysurfer.
Centerlinen er blevet diskuteret på foilzone.com.
Lineplanen kommer efterfølgende til at se således ud:

- (2) Svagere "selvmordsløkker"
- Da man har konstateret at selve stoffet/ syningerne bliver ødelagte, når der kommer høj belastning på enkelte bridle-snore har man valgt at skifte de selvmordsløkkerne, så det i stedet skulle være dem der går i stykker. Derved undgår man dyre reparationer af dragen når centerlinen evt. knækker.
Selvmordløkkerne som førhen var lavet af 45kg dyneema/ spectra er nu udskiftet med hhv. 25kg og 35kg line. Hvilke bridle-punkter der skal have 25kg og 35 kg's line er som følgende for Psycho2 (fra foilzone.com):
Hvid 35kg's line til: A2,A4,A6,A8,A10,A12,A14,A15,A16 and BR18.
Sort 25kg's line til: alle andre bridlepunkter, dvs. trisserne på tippen (samt C14 for Psycho2 størrelse 21 & 26).
- (3) C8-Bridle line taget af
- Man har fundet ud af at dragen drejer bedre når C8-linen tages af, dette gælder alle Psycho2 modeller, skønt det op Flysurfers side kun er angivet til Psycho2 i størrelserne 21 og 26. Mere om dette kan findes på Flysurfers hjemmeside og i følgende tråd på foilzone.com.
- (4) Opdeling af WAC-mutationsliner
- WAC-mutationslinerne er delt op i tre stykker, så det ikke er hele WAC-mutationslinen der skal skiftes når den er slidt op. Det er efterfølgende kommet til at se således ud:
|
|