PeterFrank - febuar 2005

PeterFrank - en frossen
vinterdag februar
2005 ;-)

Kitesurfing


Surf ved Blåvand

Lidt surfaction fra Blåvand i foråret 2004. Både min nabo Mikkel og jeg sejlede på dette tidspunkt Flysurfer madras-drager eller foils. På billedet ses to Titan drager på 12,5 kvadratmeter.

Introduktion til top

Kitesurfing er en fantastisk aktivitet, hvor man nyder naturens kræfter og storhed, samtidig med man udfolder sig kropsligt på en sjov måde. Men en advarsel er også på sin plads her - hvis du har brug for at kunne koncentrere dig uafhængigt af vejrlig, er afhængig af en stram planlægning af din hverdag eller lignende, så er kitesurfing nok ikke noget for dig ;-)

Kitesurfing kræver at man altid er opmærksom på hvordan vinden blæser, hvornår det blæser og er klar til at køre nogle timer i bus, tog eller bil for at fange den rigtige vind, som er fundamentet for flere timers underholdning på vandet - forudsat det ikke tordner eller det er for koldt.

Se mere om kulde en vinterdag februar 2005 på kitesurferen.dk. I den mere seriøse ende, kan man læse Søsportens Sikkerhedsråd's (www.soesport.dk) særlige pjece om kulde.

Det er yderst vigtigt at man sætter sig ind i en lang række ting om sikkerhed til søs, søfartsregler, sikkerhed ved drageflyvning, meterologi, skyer, vind og naturfredning før man kaster sig ud i kitesurfing.

Alt dette vil du lære om på det obligatoriske kitesurfing-kursus, du kan tage mange steder her i landet. Men da de fleste kurser er relativt korte er der mange ting som man skal huske. Derfor er det langt det bedste, hvis man både før et kursus orienterer sig om disse emner. Ligesom det er vigtigt efterfølgende at holde sig ajour og søge den information som er nødvendig for at holde sig opdateret. Desuden viser erfaringen også at den menneskelige hjernes begrænsede kapacitet gør repetition og gentagelse til en nødvendighed. Har du ideer til eller har du fundet mangler her på siden, så tøv ikke med at skrive en email.

På den danske side kitesurferen.dk kan man finde råd i begyndersektionen. Fra den gamle kitesurferen.dk-hjemmeside kan følgende artikler være relevante (igennem archive.org): at gå højde uden bræt, brugt udstyr, det gamle spotkort.

Derudover kan det anbefales at tage et kik på lars47.dk's begyndersektion, kitesurfingschool.org og de forskellige andre fora, som du finder links til i øverste højre hjørne af denne side.

For fornøjelse kan man læse nogle af de røverhistorier om situationer hvor det næsten gik galt - det er en drengerøvs-sport og der bliver lavet dumme ting, som i bedste Jackass-stil kan have en anseelig underholdningsværdi ;-)

Læs røverhistorier og hvordan man kommer over et rensningsanlæg.

På følgende lille film kan ses en gut blive løftet (betegnes lofting på engelsk) af en opadgående luftstrøm:

"The Art of Airtime by Erik Eck" (14,2mb) ->


Hvad er en kitesurfer? til top

Hvad er en kitesurfer og hvordan skal man forholde sig til andre fartøjer på vandet? Nedenstående er kopieret fra et forumindlæg på duelighed.dk, som Gert Brügge (FTLF/ DOCA) har gjort mig opmærksom på:

Søfartsstyrelsens Specialkonsulent - Regelcenter, Aron F. Sørensen, giver følgende svar på min henvendelse om hvilke vigeregler der gælder, når man møder en kite-surfer:

"Tak for din henvendelse vedrørende kite-surfere. Det er første gang, at vi får en henvendelse af denne karakter, og vi har måttet grave dybt for at finde et svar. Da kite-surferens sejl er påsat personen og ikke selve skibet, kan man ikke betegne en kite-surfer som værende et sejlskib. Omvendt kan der heller ikke være tale om et maskindrevet skib, da der ikke sker fremdrivning ved maskineri.
Det er efter min opfattelse et af de steder, hvor søvejsreglerne ikke direkte har en regel, som kan afhjælpe en toskibssituation. Derved træder regel 2 i kraft. Skibene skal altså navigere i henhold til regel 2's retningslinier om "forsigtighed og almindeligt sømandsskab."
De bedste hilsner
Jens V.

Fra duelighed.dk's forum ->

Her er uddrag fra søvejsreglerne:

Regel 2
Ansvar

(a) Intet i disse regler skal frigøre noget skib eller dets reder, fører eller mandskab for følgerne af nogen forsømmelse med at overholde disse regler eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandskab eller tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsige.
(b) Ved fortolkningen og overholdelsen af disse regler skal der tages behørigt hensyn til alle farer ved sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed - herunder de pågældende skibes begrænsede manøvremuligheder - der måtte gøre en afvigelse fra disse regler nødvendig for at undgå overhængende fare.

Bekendtgørelse om søvejsregler 29.11.2003 (pdf) ->
Fra Søfartsstyrelsen ->

I det følgende udfolder Aron F. Sørensen fra søfartsstyrelsen hvordan det forholder sig med kitesurfere. Det er et uddrag fra en kortere epost-korrespondance om emnet:

"En kite-surfer er omfattet af søvejsreglerne, da de omfatter enhver form for flydende materiel. Dilemmaet kommer her: Et sejlskib er defineret som et skib, som fremdrives ved sejl. Denne definition er ikke helt dækkende for kite-surferen, da det er personen, som er under sejl og ikke skibet.

Da der ikke er en definition for kite-surfere, kan man ikke formelt henvise til de toskibssituationer, der er omtalt i søvejsreglerne. Som du selv er inde, vil de nok i blive betragtet som et sejlskibe af andre skibe. De ser et sejl og reagerer herpå. Vi overvejer i øjeblikket at lave en tolkning i den kommende udgave af publikationen "Søvejsregler", hvor vi vil betragte kitesurfere som værende et sejlskib. En sådan tolkning vil medføre, at de almindelige regler for styring og sejlads blive gældende for kitesurferen også, herunder at man skal udvise almindeligt sømandsskab.

Der er i øvrigt intet i vejen for, at man lokalt eksempelvis under konkurrence forhold, kan aftale særlige regler kite-surfere imellem. Et godt eksempel herpå er kapsejladsreglerne for sejlskibe."


Sikkerhed til top
Generelt
Soesport.dk: Værd at vide om kulde og påklædning til søs (pdf) ->
Ulykkesforsikring dækker ikke kitesurfing: principiel sag - nr. 66.064 ->
- Søg selv efter andre sager på Ankenævnet for forsikring.
Hvad er en kitesurfer? - Ikke en sejlbåd: se duelighed.dk's forum (gå ind under "Teoretisk Sejlads").
Kite position Zenith (1): diskussion på kitesuferen.dk ->
Kite position Zenith (2):: diskussion på kitesuferen.dk ->
Safety Leash: diskussion på kitesurferen.dk ->
Vigeregler
Søfartsstyrelsen: Bekendtgørelse om søvejsregler (pdf) ->
Soesport.dk: Værd at vide om lov og ret på vandet (pdf) ->
IKO's illustrerede priority rules ->
Lars 47's illustrerede vigeregler ->
Kitesurfing School's Kitesurfing Rules ->
Vigeregler for sejlskibe - illustreret på Trygsejlads.dk ->
Håndsignaler
IKO - International Kiteboarding Signs ->
Vejr
Værd at vide om vejr og bølger (pdf) ->
Artikel fra kitesurferen.dk om sorte skyer ->
Artikel om vejrlig på kitesurferen.dk (fra archive.org) ->
DMI om "cumulonimbus" skyer ->
Identifikation af skyer (boatsafe.com) ->
IKO - Dangerous gusts ->
Ulykker diskuteret på kitesurferen.dk.
Kitemares/ Ulykker (nyt forum til diskussion af ulykker) ->
Kegnæs 8/9 -2003 (Emne: launch/pålandsvind) ->
Ahl 18/2 -2005 (Emne: Begynder/ Launch) ->
Horsens Fjord 15/6 -2005 (Emne: Sorte Skyer) ->
Ringkøbing ??/8 -2005 (Emne: Sejle tæt på ting) ->
Pynten 14/9 -2005 (Emne: Vigeregler) ->
Pynten 29/9 -2005 (Emne: Begynder/ Launch) ->
Om IKO
IKO's niveau og under-inddelinger af niveauerne på kiteboarder-kortet ->


Tips, Tricks & Information til top
Alsbirks Generelle Twintip Guide (2005)
Rigtig god artikel om forskellige egenskaber ved kiteboards ->

Se evt også dcboardz.com, for en anden beskrivelse af boardegenskaber.

Boardflex
Hvordan popper man af vandet?
En af de vigtigste redskaber indenfor kitesurfing er at kunne poppe af fladt vand uden at styre dragen tilbage. Det giver en kraftfuld måde at komme af vandet på og ser rigtig godt ud, fordi farten bibeholdes og der ikke bliver noget dingleri under dragen. Det er vigtigt at have god fart og spænding på linerne i det man sætter af vandet, så der kommer den størst mulige energiudladning, som omsættes til højde.Pop af vandet!

Se denne instruktionsfilm fra Lars47's hjemmeside (7,9mb) - lars47.dk.
Se evt. også tråden "Guide til pop" fra kitesurferen.dk.

Pumpepleje :-)
Husk at holde din pumpe fri for sand og afmontér altid slangen fra pumpens dyse, så den ikke får et knæk og bliver utæt. Olivenolie el. lignende køkkenprodukter er fine til at smøre den med :-)

Hvis håndtaget er knækket og der er behov for en gennemgribende reperation, så find epoxy'en frem og check evt. også: Stance DIY (pdf)

Self-launch og landing bow/ 5.line drage
I disse fire små film viser Peter Frank hvordan man kan starte og lande sin drage igen uden hjælp. Fra en tråd på kitesurferen.dk:

-> Nova 9m2 landing
-> Takoon Air 12m2 start
-> Nova12 start
-> Nova9 start

Sæt linerne rigtigt på din kite
Dette kan næppe betegnes som hverken et tip eller trick, men der er åbenbart nogen som af og til glemmer hvordan man sætter linerne på dragen. En nem huskeregel er at der aldrig skal være krydsede liner. Dette kan både checkes imens dragen ligger på jorden og når hjælperen står med dragen og linerne er spændt ud.

Se Peter Franks detaljerede guide på kitesurferen.dk ->

Liner
Zeroprestige MegaCorporation ->
En legende indenfor kitesurfing - endte vist med at blive til monkeykites.com. Zeroprestige
Se de forskellige guides og byggevejledninger: Kiteboard Cookbook, Kite Bar Cookbook, Foot pads, Underwater Camera.
En anden Zeroprestige side (igennem archive.org)


Skimboards til top

Lækre flade brædder uden finner og fodstropper, som blandt andet udemærker sig ved at være gode til sejlads i let vind, på lavt vand og i bølger - sidstnævnte kræver dog megen øvelse. Det er en helt anden udfordring at sejle skimboards, som giver en ny dimension til kitesurfing.

Førhen har jeg brugt et Cabal SX51 (130x53) bræt, men min nabo mikkel sejlede det på et jernrør ude ved Skæring strand. Dette har resulteret i at brættet har fået et hul og er delamineret i en lige linje i hele brættets bredde. Foreløbig ligger det til reperation.

Cabal Roush Fire

Billedet er af Cabal's Fire Roush bræt, fra en tråd på kiteforum.com.

Sean Farley Skimboard Video

Sean Farleys skimboardvideo, fra kiteforum.com

Information

- Skimboard til letvind
- Skimboard unstrapped og strapped
- Skimboard importør i DK

Videoer

- Hamish McDonald (29.5mb)
- Jupiter Kite Invasion (2.8mb)
- Mark Shinn Skim (38.9mb), Mark Shinn Bow (27mb)
- Sean Farley (11.7mb)
- Diverse kitecam skimvideoer ->
- Bodyboard fra Netto til 150kr (4mb)

Hybrid: Skywalker D-Wave

Da Cabal ikke kan levere flere boards foreløbig (august/ september 2006), har jeg bestemt mig for at købe et Skywalker D-Wave (139x48), som vist til højre. Det har både finner og mulighed for to eller tre stropper, så det er nårmere en hybrid mellem et skimboard og et surfboard. Umiddelbart virker det som et rigtig lovende bræt, især til mere klassisk bølgeridning med kite og kortere liner.

Se anmeldelse af Skywalker D-Wave: Skywalker D-Wave 1st session på kiteboarder.co.uk ->

Skywalker D-Wave

Skimboard sider

"Skim.dk" ->
Dansk side om at bygge sit eget skimboard i krydsfiner: "Da skimboards for tiden ikke er særligt nemme at opdrive i Danmark (for at sige det mildt), kan man lave sit eget." (28.09.2006)
Skimboard.dk ->
"Next Level Imports" - dansk importør af skimboards, med en række forhandlere rundtomkring i landet.
Skimonline.com ->
"Here you will find skimboarding pictures, videos and multimedia as well as information about equipment, how to skimboard, and where to skimboard." (28.09.2006)

Skimboard producenter

CabalDC.com ->
Amerikansk skimboard producent, bla. SX51/ SX46 og Fire/ Roush.
Exile Skimboards ->
Nobile ->
Laver bla. det board med finner, som Mark Shinn bruger i ovenstående videoer. Billeder af nobiles skimboard på kitesurferen.dk.
Forhandles bla. af boardstop.dk ->
Skywalker ->
Har også en marginalt anderledes hjemmside på: skywalker.pl ->
Laver D-Wave hybriden, som godtnok ikke er et rigtigt skimboard, men minder en del om det i shape.
Forhandles bla. hos: kiteandmore.de, handmade.de.
Victoria Skimboards ->
Zap Skimboards ->


Hvorfor jeg førhen fløj madrasdrager/ foilkites til top

Ofte bliver man som "foilpilot" stillet spørgsmålet om hvorfor man flyver med foildrager i stedet for oppustelige tubekites, som de fleste andre gør. Mange regner med at foildragerne nemt drukner fordi de bliver fyldt med vand og derfor er umulige at starte fra vandet igen. Det er dog langt fra tilfældet, især i let vind er det væsentligt nemmere at starte en foildrage fra vandet end en oppustelig drage. Hvilket især kan være en fordel for begyndere.

I kraft af at man bruger femte line og lignende systemer på oppustelige BOW/ SLE/ flade drager er det dog blevet næsten lige så nemt at starte en oppustelig drage som en foildrage.

Extacy

Her er en række punkter som giver et indtryk af hvad forskellene mellem foildrager og tubedrager er.

Nem at vandstarte (18mb video) ->
I lav vind - dvs. allerede fra omkring 2-3m/s kan man flyve med en foil og fra 4m/s kan man starte en foil fra vandet uden problemer (hvor nogle tubekitere har problemer med at starte deres kites). Selvfølgelig kan linerne været viklet om dragen (som når en tubekite har viklet sig om femte line) eller der kan være sket noget mærkeligt o.lign. Men i normale situationer kan det lade sig gøre. En foil kan ligge på vandoverfladen i mindst en time før den ikke kan startes igen. I bølger eller hvis dragen bliver trukket igennem vandet kan det dog gå hurtigere.

Nem at starte og lande selv (18mb video) ->
Det er nemt selv at starte en foil der passer til den pågældende vindstyrke. En foil kan man ligeledes lande selv. Det er dog langt bedre og nemmere at få en anden kiter til at tage en vingetip og således få hjælp til landingen.

Ingen punkteringer ->
En foil punkterer ikke og er nem at reparere selv med spilertape, som man kan få i de fleste bådforsyninger. Hvis man er lidt ferm med en symaskine kan man også klare mere omfattende reparationer selv (ang. reparation gælder det sikkert også for en tubekite).

Simpel baropsætning ->
Flysurfer foils har kun tre liner. Det kan både være et problem og en god ting. Det er mere simpelt, men midtlinen (forlinerne på en tubekite) skal være i god stand, da næsten alt trækket fra dragen er overført igennem den.

Stabilitet ->
En foil håndterer vindstød, turbulent vind og vindhuller godt. Den falder ikke ud af himlen (tubekites kan i vinduller have en tendens til at "hindenburge"), men driver i stedet tilbage i vinduet. Stød og rubulens mærkes ikke så direkte som på en tubekite.

Alle vejrforhold ->
En foil bliver ikke ustabil pga. regn, tøsne eller hagl og den er velegnet til brug på både land, sne og vand.

Reaktionstid ->
En foil har en reaktionstid (drejer sig om millisekunder, men kan "føles"). Derfor føles en foil ikke direkte på samme måde som en tubekite. Men jo mindre foilkiten er, jo mindre er denne reaktionstid.

Brug en pumpe eller brug vinden ->
En foil skal fyldes med luft (preinflation) og en tubekite skal pumpes.

Tubekites drejer bedst, foils har god dingletid (hangtime) ->
En foil drejer ikke lige så hurtigt som en tubekite, selvom den drejer godt, til gængæld kan man hænge og dingle længere tid under en foil.

Du finder selvfølgelig din foilkite hos Marc Munzer på goextreme.dk ->

Goextreme.dk


Spots til top
Spot beskrivelser:
- Ahl (Ahl Hage v. Ebeltoft).
- Bellevue & Psycho Reef (Vejlby Fed i Risskov).
- Hullet & Kalø slots ruin (Egens vig v. Rønde).
- Krik Bro (v. Krik Vig).
- Øer (Gåsehage v. Ebeltoft).
Andre steder med spotbeskrivelser:
Bestkiteboarding's spotkort ->
Kitebeaches - Denmark ->
Kitesurferens spotkort ->
Kitesurferens gamle spotkort ->
Session.dk's spotkort (tidl. surfnord) ->
Indscannet folder over windsurfspots i nordjylland: side 1 (448kb), side 2 (456kb).

Generelt om udvælgelse af steder til at kitesurfe (kitespots)


Det er ikke nogen nem sag at vælge et godt sted at kite og det er de færreste ting man kan gennemskue om det enkelte sted på forhånd. Der skal dog ikke forhindre at man laver en undersøgelse af de umiddelbart tilgængelige kilder man kan finde på nettet. For selvom stedet er beskrevet som et godt spot i diverse guides på kitesurferen.dk, kitebeaches.com eller i en anden spotguide er det ingen garanti for at stedet ikke er blevet fredet siden det er blevet tilføjet eller at lokale kræfter har fået oprettet begrænsninger eller måske ligefrem et forbud mod kitesurfing det pågældende sted. Derfor er det vigtigt at orientere sig hos lokale før man tager et sted i brug til kitesurfing - også for at kunne bibeholde et godt sted til kitesurfing fremover. De ting man særligt skal være opmærksom på omfatter blandt andet:
-> Er stedet beskrevet på et spotkort?
F.eks.: kitesurferen.dk, kitebeaches.com.
-> Er området fredet?
Undersøg f.eks. Skov og Naturstyrelsens hjemmeside:
Kort over jagtfri områder på fiskeriterritoriet, Alfabetisk oversigt over natur- og vildtreservater, Kort over fuglebeskyttelsesområder.
-> Brugen af området
Undersøg hvem der bruger området - bruges det af andre sejlende, er der sejlruter igennem omrdået, bruges det af turister og eller badegæster, er der ornitologer og fugle?
-> Den elementære viden om udvælgelse af spots
Skal du erhverve dig ved at tage et kursus - på IKO's kurser lærer du f.eks. om, vejr, vind, turbulens og generelle retningslinjer for udvælgelse af steder til kitesurfing. Men du lærer ikke nødvendigvis alt her og du kan næppe huske det hele fra dit kursus, så det er en god ide at støtte sig til andres beskrivelser af spots, f.eks. i diskussioner på forskellige fora - Peter Frank har f.eks. lavet en meget god beskrivelse af "Hullet" ved Egens udenfor Århus. Dertil kan følgende luftfoto redigeret af Peter Frank bruges for et mere præcist overblik over hullet (fra tråd på kitesurferen.dk).

Ahl (Ahl Hage v. Ebeltoft)

Begyndervenligt med en god strand og lavt vand et godt stykke ud. Nogengange står vandet lavere så der bliver helt fladt bag de fremkomne sandbanker. Bliver meget stødende og turbulent i nordvestenvind pga. Mols Bjerge.

Stranden bliver ubehagelig for bare fødder ned mod færgehavnen og der kommer skrænter der skaber turbulens og opadgående vinde.

Vind: NV-SSØ
Vindmåler (nærmeste): Sletterhage
Vindprognose: Windguru GFS - Ahl.
Angivelse på kort (ca.): mapquest.com.

Nytårs surf ved Ahl, 1/1 -2005


Mikkels PeterLynn Bomba 13 og 17 stakket i ca. 6m/s. Der er et solidt bundtræk i stakken og den bygger hurtigt "apparent wind". Min Psycho2-17. Lækker solnedgang :-)
Billederne er taget af Peter Frank fra en tråd på kitesurferen.dk.

-> tilbage til spots

Bellevue & Psycho Reef (Vejlby Fed i Risskov)

Dårlige launchforhold, lille strand, badebroer og ofte en del tang i vandkanten. Når det rigtig piver, kommer der nogle fine "rynker" :-)

Peter Franks beskrivelse på kitesurferen.

Vind: ØNØ-SSØ
Vindmåler (nærmeste): Sletterhage, Århus (ret upræcis)
Vindprognose: Windguru GFS - Århus.
Angivelse på kort (ca.): mapquest.com.

-> tilbage til spots

Hullet & Kalø slots ruin (Egens vig v. Rønde)

Hullet er ikke et sted for begyndere! - Se Peter Franks information og advarsel beskrivelser fra kitesurferen.dk. Samt nærmere beskrivelse i tråden hullet!.

Vind: VNV-SV
Vindmåler (nærmeste): Sletterhage
Vindprognose: Windguru GFS - Århus og/ eller Windguru GFS - Ahl.
Angivelse på kort (ca.): mapquest.com.

-> tilbage til spots

Krik Bro (v. Krik Vig)


Der er dårlige launchforhold og for enden af broen (molen) kan man ikke bunde. Vej og bebyggelse ligger meget tæt på. Man skal være opmærksom på sejlrenden og det fredede område der er markeret med gule bøjer.

Hvis man ikke kan holde højde og vinden er vestlig, vil man ende ned mod Kærgårdens skrænter, hvor der er kraftig turbulens og opadgående vinde. "Stranden" er meget stenet og ubehagelig for bare fødder mellem Krik Bro og Kærgården.

Harboøre/ Agger Tange
Mod vestnordvest er der en lille vig, tættere på byen Agger. Der er launch forholdene mere begyndervenlige. Det er heller ikke muligt at drive så langt downwind, men ingen parkeringsplads, så man skal forberede sig på en lille gåtur.

Vind: VNV - SSE
Vindmåler (nærmeste): Thyborøn
Vindprognose: Windguru GFS Krik Vig.
Angivelse på kort (ca.): mapquest.com.

Fredning: En del af området er fredet, hvilket man skal være opmærksom på når man surfer - se på kortet og læs nærmere om fredningen på skov og naturstyrelsens hjemmeside.

-> tilbage til spots

Øer (Gåsehage v. Ebeltoft)

Lavt og fladt vand - der er dog ikke så meget plads, så begynderen vil nok finde sig bedre tilrette ved Ahl. Man skal være opmærksom på sejlrenden, hvor der af og til er trafik.

Vind: VNV-SSØ
Vindmåler (nærmeste): Sletterhage
Vindprognose: Windguru GFS - Ahl.
Angivelse på kort (ca.): mapquest.com.

-> tilbage til spots



Surfbilleder til top

Blåvand 20. juni 2004

Solen skær lidt i øjnene. Dejlig spejlblank strand om morgenstunden. Mikkel kører loose guerilla style :-)
Surfbilleder kan være fantastisk kedelige og sådan er det bare, men man er bare tvangsindlagt til at se dem :-P
Begge Titans i et skud.

Gråvejrsdag ved Krik, 31/7 -2005

Det så skidt ud med vinden - omkring 4m/s, men nu var vi kommet herned, så vi skulle da prøve alligevel... Først en tur på skimboardet - hey det går strygende, måske det virker på et almindeligt bræt også? Det var fantastisk - supervind - lige omkring 6m/s og pandekagefladt! :-D



opdateret 08.12.2006 <tietze@mail.dk>

[indhold / validér / top]