English solutions available on razerblueprints.net's FAQ ->
Gå til den korte version ->
Som antydet viste selve installationen, sig dog hurtigt at blive en lidt avanceret affære. Musens basale funktioner med at vandre rundt på skærmen, gnave i filer og trille hen over hjemmesider fungerer upåklageligt (... også under MacOSX), men de mere avancerede funktioner - som gør denne muserace særlig - gav dog nogle mavekramper under Windows Vista og Windows XP.
Den medfølgende software meldte som det kan ses ovenfor "No Mouse Detected" efter installation. Første tanke var: Øv sikke noget møg - lad mig finde den opdaterede (of forhåbentlig rettede) software. Det viste sig dog hurtigt at der var samme problem med den opdaterede software! Der er også lidt forvirring om man skal sætte musen i før driver installation eller efter - små klistermærker i pakken fortæller at softwaren skal installeres før den sættes i og installations-vejledningen fortæller at man skal sætte musen i før man installerer software...
Den medicin windows kræver er selvfølgelig opdateringer, men i dette tilfælde viste det sig at hjælpe (fundet på razerblueprints.net) at bruge driver-softwaren fra en af Razers andre produkter kaldt Copperhead. Denne driversoftware kan ganske vidst ikke genkende Habu-musen, men den kan opdatere firmware enten til den nyeste Copperhead eller Habu firmware.
Man skal således ikke lade sig snyde af, at der er inkluderet en exe-fil til opdatering af Habu-musens firmware, for den fungerer ikke umiddelbart (se billede herunder). Derfor skal man blot fokusere på den lille 36kb fil kaldt 'habu.s19', som indeholder firmwaren.
I stedet bruges Copperhead musens drivere og er vælger filen 'habu.s19' fra Firmware mappen i den engelske 2.0.1 version af Habu softwaren.
Ved opdatering skal opdaterings-knappen under bunden på Habu-musen holdes inde, når den sættes i usb-stikket. Musen registrerer sig på denne måde som en anden enhed kaldt "Freescale USB JW32 ICP Device" og driveren til denne enhed fungerede ikke under Vista, så man skal sikkert benytte XP for at få det til at fungere.
Når Copperhead-softwaren har meddelt at firmwaren er installeret, pilles musen ud, softwaren afinstalleres (man behøver ikke reboote efter fjernelse af softwaren). Nu kan man så sætte musen i usbstikket igen og starte installationen af den nye 2.0.1 Habu software, efter udført installation og genstart, så virker skidtet bare!
En lækker feature når man har fået konfigureret musen er at man kan bruge de to knapper over scroll-hjulet til at skifte opløsning med også i MacOSX.
Med SteerMouse til MacOSX kan man konfiguerere de ekstra knapper og fjerne Apples accelerationskurve.
|